Torsdag d. 23. September
I dette projekt arbejdede jeg sammen med følgende: Peter Heise, Stephanie Bruun Fallesen og Jonas Joost Hansen. Vores projekt gik ud på at lave en klientrapport og lave et re-design af hjemmesiden www.ordnet.dk
Hvilket kan ses her:
Målet for projektet var, at gennemføre en systematisk og grundig heuristisk evaluering og på grundlagt heraf udarbejde en klientrapport.
Her et afbillede af vores N.U.G som vi lavede individuelt og derefter satte os sammen og diskuterede samt fandt frem til de vigtigste prioriteter for vores klient.
Vi skulle kort og klart redegøre for de væsentligste problemer, som analyserne vi havde lavet havde afdækket. Her valgte vi at gøre brug af N.U.G og en brugertest, Usability test.
Herefter skulle vi formulere forslag til, hvordan de højest prioriterede problemer kunne løses. Her valgt vi følgende prioriteter som vi mente var de vigtigste: Indhold, Menu, Logo, Ikoner og grafiske elementer.
Vi skulle vise i form af re-designs af landing page og selvvalgte undersider af hjemmesiden, hvordan vi ville implementere de anbefalede løsninger. Disse kan ses i Prototypen øverst på siden her.
Til sidst skulle vi argumentere for vores konklusioner og løsninger for at bevise hvorfor disse skulle gavne vores klient.
Vi anvendte også relevante metoder i form af persona, scenarier og design processen samt indsigt baseret på vores research til at understøtte udviklingsprocessen og argumentationen for løsninger på de fundne problemer.
Projektet skulle afleveres som en klient rapport i programmet InDesign, som ses herunder på billederne.
REFLEKTION
Alt i alt et super fedt projekt, hvor vi blev ”kastet” lidt ud i f.eks Adobe InDesign, som mange ikke havde brugt før. Vi startede med at finde en ”projektleder” i gruppen og herefter lavede vi en gruppekontrakt.
1.Dag brugte vi på at starte med at inddele opgaver og herefter lave en To-Do liste som vi kunne forholde os til og derved nå vores deadlines, samt holde overblikket. Vi startede alle med at lave N.U.G. Efter vores forskellige brugertests lavede vi persona’er i fælleskab og herefter hoppede vi ind i Adobe XD som vi har stiftet bekendskab med tidligere og lavede vores wireframe i fællesskab delt ud på forskellige sider for at nå mere på kortere tid. XD er et super fedt program og for hver gang jeg arbejder med det føler jeg at jeg lærer nye ting om det. Da vi havde lavet wireframen begyndte vi at arbejde på re-designet.
Opgaven skulle afleveres i Adobe InDesign som vi ikke har brugt tidligere. Jeg har heldigvis lidt erfaring i det efter at have lavet nogle opgaver tidligere i udlandet ved hjælp af netop dette program. Jeg vil dog sige at det ikke er mit favorit program og at jeg syntes det var svært at sætte en Klient rapport op på en pæn måde samtidig med at det var læseligt og synligt de ting vi ville have i fokus. Jeg kan helt klart blive langt bedre til InDesign og føler at jeg virkelig er en begynder på dette område.
Jeg har lært at klient rapporten ikke skal undervurderes, da det arbejde der ligger i denne del er enormt vigtigt. Det er her klienten skal have et visuelt syn på hvad og hvordan hjemmesiden skal laves om. Den må for alt i verdenen ikke blive for teknisk fordi det ikke er sikkert at klienten ved noget som helst om f.eks N.U.G eller lignende.
Jeg syntes der er flere ting jeg ville lave anderledes her efter vi har præsenteret vores produkt for ”klienten”. Eksempelvis giver det ingen mening at have lavet en CTA knap på vores forside med ”kontakt” da det ikke er det første vi vil have kunden til at gøre på vores hjemmeside. Derudover har jeg fundet frem til at man skal vende sig til at arbejde i en gruppe og virkelig planlægge alt ned til mindste detalje så ingen er i tvivl om rækkefølgen eller hvor langt man er.
Jeg har også lært at man ikke skal lave en rapport ud fra hvad man selv mener eller tror, men derimod ud fra brugertest så som N.U.G eller Usability analyse samt kunne vi godt have lavet en C.R.A.P analyse.